Nytårskur 2026
De Frivilliges Hus inviterer frivillige, kolleger og samarbejdspartnere til nytårskur med temaet:
"Det skal være sjovt at være frivillig"
Hvordan sikrer vi, at frivillige har det godt og trives? Hvordan passer vi på hinanden? Hvordan undgår vi at brænde ud? Kort sagt — hvordan sørger vi for, at det fortsat er sjovt at være frivillig?
Vigtigere end nogensinde
Opgaven er svær. Derfor sætter vi fokus på arbejdsmiljø i frivillige fællesskaber — for ligesom på en arbejdsplads er der faktisk både krav og forpligtelser, når det gælder trivsel for frivillige.
I en tid hvor flere opgaver lander hos frivillige, er det vigtigere end nogensinde at skabe rammer, hvor engagementet ikke bare kan overleve, men trives.
Oplæg og workshops
Vi får besøg af Frederik Boll, stifter og direktør i Ingerfair – en konsulent-, kursus- og vidensorganisation for civilsamfundet. Ingerfair har undersøgt trivsel blandt flere tusinde frivillige, og Frederik deler indsigter i, hvad der skaber engagement, arbejdsglæde og fællesskab i frivilligmiljøer. Som han selv siger:
”Frivillige, der trives, anbefaler i langt højere grad andre at blive frivillige i deres forening.”
Efter oplægget er der workshops, hvor du kan:
- udveksle erfaringer med andre frivillige
- få nye idéer til trivsel, fællesskab og samarbejde i netop din forening
- afprøve praktiske greb til at skabe et mere bæredygtigt frivilligmiljø
Traditionen tro byder vi på kaffe og kage.
Vi glæder os til at se dig.
Information om arrangementet
Dato og tid Fredag d. 30. januar 2026 kl. 14:00 til 17:00
Tilmeldingsfrist Torsdag d. 29. januar 2026 kl. 12:00
Sted
De Frivilliges Hus
Hadsundvej 35
9000 Aalborg
Arrangør
De Frivilliges Hus
Tlf. +45 98 11 13 44
info@defrivilligeshus.dk
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser
