Hop til hovedindholdet

Skab trivsel og udvikling med god frivilligledelse


Dato og tid

Lørdag d. 21. maj 2022 kl. 09:30 til 16:00

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 20. maj 2022 kl. 09:00

Sted

De Frivilliges Hus, Hadsundvej 35, 9000 Aalborg De Frivilliges Hus
Hadsundvej 35
9000 Aalborg

Skab trivsel og udvikling med god frivilligledelse


Arrangementsbeskrivelse

Skab trivsel og udvikling med god frivilligledelse. Lokalt grundkursus for nye ledere

Dette lokale kursus for nye og kommende ledere giver en solid introduktion til ledelse af frivillige. Kurset præsenterer viden om motivation og det gode frivilligmiljø, som er grundlaget for at frivillige trives og udvikler sig i deres frivillige arbejde for foreningen. Undervejs får I masser af redskaber, I kan bruge, når I leder såvel enkelte frivillige og frivilliggrupper.

Hvad er det, man som leder skal kunne? Hvilke særlige lederkompetencer skal i spil, når man skal lede frivillige? Hvordan lykkes man med sin ledelsesopgave, når medarbejderne er der frivilligt, men kun så længe det giver mening for dem? Hvilken kultur træder en ny leder ind i? Hvad er ledelsesopgaven i foreningen – og hvilken leder vil man gerne være?

Dette lokale kursus giver en grundig introduktion til ledelse af frivillige. Kurset præsenterer viden om motivation og hvordan man som leder skaber gode rammer for frivillige. Deltagerne får også inspiration til, hvordan de som nye eller kommende ledere kan gribe deres ledelsesopgave an. Kurset giver også metoder og værktøjer, som kan bruges i ledelsesarbejdet – både på individ- og gruppeniveau.

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset er målrettet nye og kommende ledere af frivillige i foreninger, frivillige organisationer og initiativer, som udfører frivilligt socialt arbejde. Det kan være nye eller kommende ledere, koordinatorer og projektledere eller ledere med en smule erfaring, der har brug for at få viden og værktøjer til at varetage og udvikle deres ledelsesopgave ift. foreningens frivillige. Deltagerne skal have lyst til at arbejde med egne ledelseskompetencer og egen personlige ledelsesudvikling.

Varighed og form

Kurset er tilrettelagt som et fysisk heldagskursus og byder på oplæg fra underviser, workshops, øvelser og diskussioner i grupper og plenum.

Vi starter med at spise morgenbrød sammen kl. 9.30, og så går kurset i gang kl. 10. Der vil desuden blive serveret sandwiches til middag. Kurset slutter kl. 16. 

Kursusindhold

Kurset giver en grundig og solid introduktion til ledelse af frivillige samt indsigt i den komplekse opgave man har, når man leder frivillige. På dagen præsenteres den grundlæggende viden, som gør det muligt at fokusere sin ledelsesindsats og skabe de rette betingelser for trivsel og udvikling blandt foreningens frivillige.

Emnerne for dette kursus kan fx være:

  • Ledelse af frivillige – betingelser og paradokser
  • Ledelsesopgaven - fra management til leadership
  • Motivation gennem opgaver og relationer
  • Ledelse af den enkelte frivillige, frivilliggruppen og organisationen
  • Det gode frivilligmiljø, der skaber trivsel og udvikling

Vi anbefaler, at deltagerne efter kurset sætter tid af til at afprøve de værktøjer, som de bliver præsenteret for på dagen. Det er med til at sikre deltagerne et større udbytte af kurset.

Tilmelding

Kurset er gratis for frivillige og medarbejdere i frivillige sociale foreninger og grupper i Aalborg. Tilmeldingen er som udgangspunkt først til mølle, men vi forbeholder os retten til at sortere i tilmeldingerne for at sikre flest mulige får ud af kurset. 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

De Frivilliges Hus
Tlf: +45 98 11 13 44
frivillighuset@frivillighuset.dk

Kontaktinformation til arrangør

De Frivilliges Hus
Tlf: +45 98 11 13 44
frivillighuset@frivillighuset.dk